Bitcoin er det nye skattely

Udenlandske bank konti, udenlandske selskaber og fonde, placeret på eksotiske øer, og et hav af eksperter som tager sig godt betalt for at sætte komplekse konstruktioner op, har været forbeholdt erhvervsdrivende med “mange penge”. Advokatfirmaer og revisorer med mange års erfaring inden for international jura har tit været oppe i medierne, om hvordan de skjuler rigmænds værdier. Men behøver vi virkelige komplekse strukturer til at skjule penge længere? Behøver man spekulere i at poste flere tusinde af kroner for at placere sine penge hos en anden pengeinstitut?

Bitcoin, en valuta, med dens egenskaber fjerne samtlige mellemled og giver enhver, rigmand eller ej, mulighed for at fjerne store summer penge, hurtigt og let.

Idag kan alle downloade og installere Bitcoin, og samme dag begynde at modtage penge på deres Bitcoin konti, for udført arbejde uden det bliver registreret hos SKAT, eller hos en bank som senere kan tænkes at rapportere til SKAT. Når man modtager Bitcoin er der ingen som ved hvor mange Bitcoins man har, om man overhoved har Bitcoins eller hvem der reelt har oprettet en Bitcoin addresse til at modtage Bitcoins på.

Lige nu kan der i Danmark sagtens være mange mennesker som har flere tusinder Bitcoins, som de med lethed kan bruge i udlandet, til at købe varer for, alt sammen uden det bliver registreret hos nogle myndigheder. Bitcoin er et system udenfor systemet, som ikke giver det nuværende system mulighed for at checke op på hvem der ejer hvad. Alt i Bitcoin regi er obskure addresser som løbende modtager og sender Bitcoins, og ejerskabet af disse er umuligt at lokalisere til en bestemt person eller et bestemt selskab.

Hvis SKAT har været bekymret om hvordan visse Danskere igennem tiden har gjort brug af skattely konstruktioner, skal de til at oppe sig når det kommer til Bitcoin. Hvis ikke SKAT konkret går ind og udarbejder en strategi for krypto valutaer, som Bitcoin, kan det ende med milliarder som aldrig nogensinde bliver registreret.

Udgivet i Blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *