Bitcoin netværket rammer 1 petahash per sekund

I hvad kan kaldes en historisk milepæl har Bitcoin netværkets samlede computer kraft ramt 1 petahash per sekund (1 PH/s = 1,000,000 GH/s). Faktisk går det så hurtigt at hastigheden er 40% mere end i starten af året.

I begyndelsen

Det startede med at Satoshi Nakamoto, skaberen af Bitcoin, minede den først Bitcoin blok, også kendt som genesis blokken d. 3 Januar, 2009. Det tog næsten et helt år før sværhedsgraden steg, hvilken viser hvor få folk som forstod, kendte til Bitcoin eller overhoved kunne forestille sig konsekvenserne af noget som hed Bitcoin.

Sværhedsgraden bliver automatisk justeret i forhold til hvor meget mining kapacitet der er i netværket, for at overholde regler om at hver blok kun kan blive produceret hver 10 min.

Satoshi var dog meget smart, idet han gjorde det muligt at man kunne mine med CPU’er i starten. I stedet for at kravet for at mine var specialiseret hardware, som ville afskrække mange, kunne enhver med en CPU i en laptop pludselig producere Bitcoins. Faktisk sagde Satoshi direkte:

“We should have a gentleman’s agreement to postpone the GPU arms race as long as we can for the good of the network. It’s much easer to get new users up to speed if they don’t have to worry about GPU drivers and compatibility. It’s nice how anyone with just a CPU can compete fairly equally right now.” – Satoshi Nakamoto, December 12, 2009.

sværhedsgradenistarten

2010 – Året hvor GPU starter

Netværk Hastighed
January 1: 9 MHash/s
December 31: 120 MHash/s
Bitcoin Pris
January 1: $0.01
December 31: $0.30

Omkring May 2010 begyndte software at dukke op som gjorde det muligt at bruge sine grafikkort, der havde mange gange hastigheden af en almindelig CPU til at mine Bitcoins. Faktisk begyndte kapløbet for alvor og Bitcoin industrien så spekulanter prøve at suge så meget kraft ud af eksisterende hardware som muligt. Optimeringer i software, gjorde at bestemte grafik kort, kunne yde omkring 700 Mhash/s, og det skyldes bla. at udviklere som Jeff Garzik betalte 10.000 Bitcoins (havde dengang en værdi på omkring 5000 DKK), for at gøre software open source.

Sidst i 2010 gjorde Marek Palatinus mining demokratisk og gav mulighed for at folk kunne koble sig op til en pool (puljet mining), uden at man selv skulle kode komplekse løsninger for at koble sig op til Bitcoin netværket. Pools kører stadig idag og er et populært og lettere sted at gå ind og lave Bitcoin, da poolen som løser blokke sørger for at give Bitcoins ud i forhold til inputtet og ikke kun når en blok er løst som hvis man miner selv. Slush’s pool fandt den første blok 16 December 2010, og Bitcoin mining var for evigt ændret igen.

2010mining

2011 – Specialiseret hardware overtager Bitcoin

Netværk Hastighed
January 1: 120 MH/s
December 31: 9 TH/s
Bitcoin Pris
January 1: $0.30
December 31: $4.72

I midten af 2011 steg netværks hastigheden til 2TH/s og FPGA mining begyndte at vise sig på markedet. FPGA mining var en naturlig udvikling i hardware, idet software modifikationer til allerede eksisterende processorer var relativ let at lave og man kunne pludselig mine Bitcoin uden at skulle bruge en computer, hvilken kostede meget i strøm og krævede hardware som harddiske, RAM og andet ligegyldigt i forhold til mining. For første gang nongensinde kunne man mine Bitcoins uden at gøre brug af irrelevant hardware. De første FPGA moduler havde næsten 400 Mhash/s, næsten 60% af et GPU kort, men kunne tilgengæld sættes op og bruge meget mindre strøm.

fpgamining

Introduktionen af Bitcoin FPGA mining skete samtidig med et kæmpe boom i Bitcoin prisen. I Februar 2011 kravlede Bitcoin prisen op over 1$ per Bitcoin og ramte hele 30$ per Bitcoin i starten af Juni 2011 mens netværks hastigheden steg fra 170 Ghash/s til 7 Thash/s. Prisen faldt dog igen til næsten 2$ per Bitcoin i Oktober 2011, mens hastigheden mere eller mindre blev bibeholdt.

2011bitcoingraf

2012 – ASIC hardware bliver annonceret

Netværk Hastighed
January 1: 9 TH/s
December 31: 25 TH/s
Bitcoin Pris
January 1: $5.27
December 31: $13.51

Ved midt 2012 var Bitcoin prisen på vej op igen, og ramte 10$ stk alt imens interessen for mining steg. ASIC hardware (applikationsspecifikke integrerede kredsløb) var begyndt at blive bygget af forskellige firmaer, og den mest kendte er nok Butterfly Labs, som begyndte at modtage forudbetalte ordrer i Juni 2012. Der skulle dog næsten gå et år før ASIC kom til forbrugerne og det blev ikke Butterfly Labs som udgav første ASIC.

2012bitcoinmining

2013 – ASIC våbenkapløbet starter

Netværk Hastighed
January 1: 25 TH/s
Lige nu: 1 PH/s
Bitcoin Pris
January 1: $13.30
Lige nu: $137.89

Den ekstreme vækst i hastigheden på Bitcoin netværket skyldes ASIC’s endelig er kommet på banen. Det blev en kinesisk mand fra Avalon som udgav den første ASIC maskine set forneden.

AvalonASIC

Kort tid efter udgav ASICMiner, et firma som man kun kan købe aktier i, igennem bla. Havelock Investments, deres ASIC miner og til sidst nåede Butterfly Labs også at skyde deres ASIC miners afsted. Avalon begyndte tilgengæld at udgive deres mining chip og mining blev igen gjort demokratisk idet at der på nuværende tidspunkt er over 10 firmaer som bygger ASIC maskiner, baseret på Avalon chip tekonologien.

Mining mulighederne er mange, og det er både muligt at købe hardware selv, mine direkte, mine på en pool eller købe aktier i mining firmaer og få dividende af det som bliver minet. Det er dog uhyre svært at gætte sig frem til hvilket firma eller hardware der kan blive ved med at tilføje nyt mining hardware til, idet vi befinder os i et våbenkapløb uden lige set på hardware markedet. Bitcoin bliver idag anset som et projekt hvor hardware udvikling har taget sin egen gren, og fokus på at lave hardware som kan løse et dobbelt SHA256 problem er efterhånden blevet højt specialiseret.

2013bitcoinmining

Udgivet i Blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *