Bitcoin

Bitcoin er baseret på kryptografisk teknologi som er central for Bitcoin systemet. Enhver der vil downloade en Bitcoin tegnebog her, vil kunne modtage og overføre Bitcoins for ydelser og/eller produkter.

Bitcoin er et decentraliseret system i samme stil med andre peer-to-peer netværker som f.eks. Bittorrent. Dvs. Bitcoin ikke er centralstyret af en bestemt virksomhed eller regering.

Bitcoin bliver brugt som en valuta, idet den giver folk mulighed for at handle varer og ydelser med Bitcoin, uden indblanding fra banker, regeringer eller tredjeparter, hvad der ellers er kendt fra bankbranchen. Alle kan modtage Bitcoins på deres egne hjemmesider uden at skulle vente i flere måneder på at få lov af Mastercard/Visa eller banker til at åbne konti.

Bitcoins bliver overfør fra person til person igennem blokke, og disse blokke udgør det som hedder en blok-kæde. Blok-kæden er den centrale database i Bitcoin som indholder en oversigt over alle transaktioner til dags dato.

  • Bitcoin kan ikke rammes af inflation, da vi allerede nu ved at kun 21.000.000 Bitcoin kan laves
  • Central banker, finanstilsyn eller centrale interessegrupper har ikke en måde at påvirke Bitcoin på, foruden køb og salg
  • Bitcoin er et decentraliseret system, som afhænger af peer-to-peer, dvs. ingen mellemmand
  • Det er gebyrfrit at sende Bitcoin til alle i verden
  • Alle og enhver kan starte med at modtage og sende Bitcoins ved at downloade Bitcoin programmet, som indeholder en tegnebog
  • Bitcoins bliver aldrig overført, men bliver blot peget på nogle andre adresser, som findes i blok-kæden. Dvs. Bitcoins forlader aldrig det sted de ligger, de tilhører blot andre hvis de bliver “sendt”
  • Man kan veksle Bitcoins til og fra de fleste valutaer i verden igennem specifikke børser eller handelsplatformer
  • Bitcoins er IKKE gemt på din computer, men i Bitcoin netværket, dvs. blok-kæden

Bitcoin blokke og blok-kæden

Bitcoins bliver overført fra person til person, igennem såkaldte Bitcoin-blokke som udgør en kontinuerlig blok-kæde.

Blockchain

Blok-kæden er en transaktionsdatabase, dvs. en database som indeholder alle transaktionsdata fra dag 1 i Bitcoin-netværket. Den deles af alle brugere der deltager i Bitcoin, dvs. dem der downloader og bruger Bitcoin tegnebogen (Bitcoin-programmet man kan installere for at sende og modtage Bitcoins). Block-kæden downloades derefter til ens computer, og man har derved en decentraliseret database som indholder samtlige transaktioner fra samtlige computere der deltager i Bitcoin netværket.

Da samtlige transaktioner er offentlige er det derfor muligt at lave en grafisk repræsentation og hive data ud, og skrive det på en hjemmeside. De to mest populære hjemmesider er Blockchain og Blockexplorer

På trods af at alle transaktioner i Bitcoin netværket er offentlige, er det umuligt at vide hvilken adresse der tilhører en bestemt person. Efter man har installeret en Bitcoin tegnebog, har man mulighed for at oprette et uendeligt antal Bitcoin adresser, som man kan modtage og sende Bitcoins til og fra, og man har dermed komplet anonymitet når man sender Bitcoins (hvis man også husker at maskere sin IP-adresse). Der bliver lavet en ny blok hvert 10 min., som transaktioner bliver tidsstemplet i af Bitcoin minerne.

Adresserne som man kan oprette i sin Bitcoin tegnebog ser f.eks. sådan her ud: 1KGrJN7AA3Va85VQ2GZzDkqY8bg4XYFeXr. Billedet nedenfor viser hvordan Bitcoin transaktioner ser ud.

bitcoinoverforsler

 

Det er gratis at sende og modtage Bitcoins (medmindre man vil inkludere et gebyr til Bitcoin miners), og transaktionerne foregår med det samme udenom banker, centralbanker, clearing huse eller tredjeparts centraliserede virksomheder.

Bitcoin miners dækker vi i denne kategori, og der gives her en mere dybdegående forklaring på hvad en Bitcoin miners rolle er i hele Bitcoin netværket.

Bitcoin programmet indeholder derfor ingen Bitcoins reelt set, men indeholder kun de adresser man selv har genereret i Bitcoin programmet, hvor blok-kæden så peger Bitcoins til og fra.

Billedet nedenfor viser hvordan overførsler i Bitcoin netværket foregår.

bitcoindiagram

Kort sagt kan det sammenlignes med en database med en masse indlæg som tilhører bestemte brugere. Disse brugere har kun adgang til deres indlæg hvis de logger ind på deres profil.

Dvs., Bitcoins flytter sig ikke fra computer til computer, men bliver blot peget videre til andre Bitcoin adresser idet man giver blok-kæden besked om, at den Bitcoin man selv ejer nu skal pege på en anden adresse.

Bitcoin definitioner

  • Bitcoins bliver ikke overført fra computer til computer, men peget fra en Bitcoin adresse til en anden Bitcoin adresse
  • Hvis du modtager en Bitcoin mens du ikke er ved computeren, skal du først downloade de sidste blokke (dette gøres automatisk idet du åbner programmet) som er skabt, hvor Bitcoin transaktionerne bliver gemt i. Derefter dukker din Bitcoin automatisk op i din Bitcoin program, idet den har opdateret med de nyeste informationer om hvor, og hvilken Bitcoin er peget
  • Du kan oprette uendelige antal adresser til at forsende og modtage Bitcoins med, hvilket giver dig større anonymitet
  • Det er ikke muligt at sende en Bitcoin til en ikke eksisterende Bitcoin adresse. Findes adressen ikke, forlader din Bitcoin aldrig din adresse
  • Alle transaktioner i Bitcoin netværket kan findes ved at kigge blok-kæden igennem, og man vil her kunne se hvor hver eneste Bitcoin peger hen
  • Dit Bitcoin program (pung) indeholder dine genererede Bitcoin adresser. Du skal derfor huske at lave en backup af din wallet.dat fil hvis du ikke vil miste adgang til dine Bitcoins, i tilfælde af at der skulle ske noget med din computer

Decentralt og inflationssikret økonomi

Bitcoins har allerede udskilt sig fra resten af verdensøkonomien ved at være dynamiske penge. De er dynamiske penge, da ingen enkeltstående enhed kan kontrollere Bitcoins.

Bitcoins kan også klassificeres som værende decentrale penge, idet alle i teorien kan producere Bitcoins (mere om dette under Bitcoin mining). Idet Bitcoins er kontrollerede af åbne kildekoder og matematiske ligninger, kan der aldrig være en person der misbruger systemet.

Bitcoins er også sikret mod inflation idet vi ved at kigge på Satoshi Nakamoto’s (personen som byggede Bitcoin programmet) kildekode, kan se, at der rent matematisk aldrig kan produceres mere end maksimalt 21.000.000 Bitcoins, som maksimalt kan opdeles i 8 cifre. Kort sagt er Bitcoin en resurse som der aldrig kan blive mere af end hvad vi allerede ved der kommer til at være, hvorimod Guld i teorien eksisterer i mange depoter vi endnu ikke har fundet.

Bitcoin udstedelse og produktion

For hver blok der bliver løst kryptografisk af en Bitcoin miner, er der indbygget en værdi på 50 Bitcoins. Dvs. at for hver blok der bliver løst af computerkraft, vil den respektive computer som har løst blokken (og dermed verificeret transaktionerne og kodet dem ind på den respektive blok), få tilsendt 50 Bitcoin til Bitcoin minerens Bitcoin adresse. Denne værdi på 50 Bitcoin per blok bliver reduceret hvert 4 år, og blev ved udgangen af 2012 reduceret til 25 Bitcoins.

Dette er et incitament for at tredjeparts-personer med en masse computerkraft går ind og løser kryptografisk procedurer, og dermed verificerer og laver transaktioner Bitcoins i netværket på vegne af personerne som i første omgang startede transaktionen.

Bitcoin netværket er derfor umuligt at hacke, da det kræver eksponentielt mere computerkraft end alt den computerkraft som verificerer og laver transaktioner i Bitcoins. Du kan læse meget mere om hvad en Bitcoin miner laver på vores Bitcoin mining side, og hvordan minerne komplet har erstattet systemer som SWIFT, IBAN, Banker generelt, og andre meningsløse tredjeparts-services.

3 kommentarer til “Bitcoin
  1. Marcel Dorrego siger:

    Er det muligt at høre mere om dette koncept et sted?
    Kan man evt. ringe og få besvaret spørgsmål?

  2. Dan siger:

    Det er et fedt system! Jeg er selv begyndt at bruge Bitcoin til mine online betalinger. Når man er i internet branchen og skal betale for søgeoptimeringer er der intet bedre end Bitcoin. Det går lynhurtigt.

  3. Marco siger:

    Virkelig en genistreg denne hr./organisation/hackergruppe: “Satoshi Nakamoto” har formået at bringe til fødsel i vores virtuelle verden. Jeg forstår konceptet overordnet, men har stadig svært ved at forstå det tekniske og strukturelle system bag denne fantastiske tankegang! Måske andre er mere inde i selve dette bitcoin system og dens opfinders tanker og udvikling af dette formidable system, der total eliminerer vores bankverden i dens nuværende form udenom en tredjeparts forhandler, som en tillidsskaber, – ligesåvel som i analogien, hvor den romersk katolske kirke var bindeleddet mellem mennesket og Gud, har Satoshi Nakamoto hermed også skabt et system, der fjerner bankerne (romersk katolske kirke) og skabt et system, der i analogien kan beskrives som i analogien af det kirkelige, som protestanter, dvs mellem mennesket og Gud, og ikke som nuværende, hvor det er mellem mennesket og romersk katolske kirke (bankerne), som mellemleddet mellem den romersk katolske kirke (bankerne) og Gud!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *