Bliv børsnoteret på Bitcoin børser

Du  har en fantastisk forretningsplan? Du ved at din ide kommer til at lave styrtende med penge? Din virksomhed kører allerede? Men du mangler investor penge for at komme ordentlig igang?

Dette er noget mange erhvervsdrivende sikkert kan nikke genkendende til. De fleste går til deres bank, eller ender med at finde private investorer. Men hvor mange har ikke gået og forestillet sig hvordan en mini børs, som i forvejen har en masse investorer kunne være præcist hvad der skal til for at rejse penge hurtigt og effektivt?

Desværre sidder finanstilsynet mellem folks success og børser, medmindre man i forvejen kan poste millioner af kroner i advokater, licenser og andre ligegyldige krav fra finanstilsynet for at blive noteret på store børser som OMX. Men hvad med den almindelige erhvervsdrivende som har 20 ansatte, og skal bruge 30 millioner for at køre virksomheden op i et andet liga?

Det er her Bitcoin kommer ind i billedet! Bitcoin har startet en bølge af innovative tiltag, bla. er der kommet en masse børser på markedet, som noterer virksomheder. Dette er muligt fordi intet finanstilsyn længere kan blande sig i hvad der bliver overført frem og tilbage, samt hvad der bliver udbetalt i dividende, idet Bitcoin som vi alle ved ikke kan kontroleres af en central enhed.

De to absolut mest populære online børser, som med stort success har noteret Bitcoin relateret virksomheder, og visse tilfælde har skaffet millioner af kroner til deres stiftere, er HavelockInvestments og BitFunder

Success historie efter success historie er kommet ud, af at helt almindelige mennesker, uden at have flere millioner til at starte med, faktisk har lavet millionerne, blot fordi de havde en god ide, som gav god afkast til investorer og havde muligheden for at blive noteret med minimalt eller intet indsats i forhold til regulering.

Alt dette grundet Bitcoin, har gjort det muligt for folk at handle værdipapirer, uden indblanding fra vores bedre vidende vogter, også kendt som finanstilsynet, som åbenbart skal have en mening om hvordan vi vælger at modtage investeringer, udbetaler dividende eller udsteder aktier.

Har du en god ide, eller allerede en god forretning, som dog ikke har mulighed for at blive noteret på såkaldt “respekteret” børser? Prøv Bitcoin børser! Valutaen har trods alt en samlet værdi på næsten 2 milliarder dollars, mon ikke der er penge at hente hos nogle af de nye Bitcoin millionære?

Udgivet i Blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *