Surf på nettet med ny browser og blive betalt i Bitcoin for annoncer du ser

Bitcoin giver mulighed for en ægte peer to peer økonomi, dvs. en økonomi hvor folk kan give hinanden penge for opgaver, automatisere udbetalingerne og være sikker på at alle betalinger altid kommer frem, idet ingen banker blander sig i mellem.

En ny browser, kaldet Brave, har taget kampen op imod problematikken om online annoncering og ad blockers ved at betale folk for at surfe på nettet og kigge på reklamer. Brave kan siges at være løsningen for hovedpinen i online annoncering, der har oplevet et kæmpe tab grundet ad blockers.

Brave løser dette problem ved at tillade ad blocker’en installeret i browseren at betale forbrugeren for at kigge på annoncer. I stedet for at blokere alle annoncer kan man vælge at se visse type annoncer, på visse type hjemmesider, og blive betalt samtidig.

Som udgangspunk kommer Brave med en ad blocker installeret, og den kan derefter fin tunes til hvor mange reklamer man gerne vil se, hvor ofte man gerne vil se reklamerne og hvilken type reklamer man ønsker at se.

Brave har indbygget en Bitcoin pengepung i browseren, hvor mikro betalinger hver gang man ser annoncer bliver sendt til. Annoncøren betaler Brave for at annoncere på Brave markedspladsen, og Brave betaler brugerne for at se annoncer.

Brave browseren erstatter samtidig også alle andre annonce pladser med sine egne annoncer, og har været med til at gøre Brave browseren til et omdiskuteret emne, da annoncører mener det strider imod deres ret til at vise reklamer på egne hjemmesider.

Modargumentet er selvfølgelig at det er kunderne som surfer hjemmesiderne der selv skal kunne beslutte hvordan deres browser renderer og fremviser materialet på de respektive hjemmesider.

Brave’s model er kun mulig grundet Bitcoin, og er hvad man kan kalde en af de første apps som virkelig forbinder Bitcoins teknologi med et stykke almindelig software, og giver samtidig grund til forbrugere og virksomheder for at bruge Bitcoin.

Med Bitcoin har man, fra Brave’s side, i det mindste ikke hovedpiner med lukket bank konti, eller betalinger som ikke kan cleares, fordi der med sikkerhed kommer en del søgsmål imod browseren.

Forbrugere som vælger at sætte en Bitcoin pengepung op igennem Brave browseren, kan være sikker på at blive betalt, annoncøren kan være sikker på at forbrugeren har set reklamen, og bankerne er endelig ikke en del af transaktioner, i hvad der kan blive et større markedsplads for annoncering end selve Google’s adsense.

Hvis du er træt af at se annoncer som hverken passer til dit forbrug, eller blot har spærret af for annoncer, kan Brave browseren være noget for dig, som surfer rigtigt meget, og gerne vil blive betalt for det.

Brave er i øjeblikket tilgængelig i en udvikler-version, og vil lancere sin 1,0 udgivelse i September 2016. Brave kan downloades her og kan bruges på mobile enheder som iOS og Android, samt følgende desktop-platforme: MacOS, Windows (32 bit og 64 bit), og Linux (Debian, Ubuntu, Fedora, openSUSE).

For blot et par uger siden fik Brave browseren en investering på $4.5 millioner på plads, og kan siges at være klar til at lancere hvad der måske er en af de mest spændende produkter i forhold til en ægte peer to peer økonomi, hvor vi heldigvis ikke behøver bruge banker længere.

Udgivet i Blog
0 kommentarer til “Surf på nettet med ny browser og blive betalt i Bitcoin for annoncer du ser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *